Høreapparater
At få et sæt gode høreapparater kan være forskellen på evig frustration og uendelig glæde. Vi oplever at nogle af vores kunder tidligere har haft høreapparater, men at de er endt i skuffen i stedet for i ørerne. Årsagerne til dette kan være mange, men ofte handler det i bund og grund om at de udleverede høreapparater ikke har været de rigtige, eller at introduktionen har været mangelfuld.
Derfor går vores hørespecialister meget op i at finde det rette høreapparat til dig, frem for at sælge det dyreste, det billigste, eller det mest avancerede. For høretab er helt individuelt, og at finde det bedste til den enkelte afhænger af en lang række faktorer. Når vi tager os tiden til at finde de rette høreapparater, så ender vi også med at få glade kunder der får fornyet livsglæde ved igen at kunne høre de små lyde i hverdagen, de tidligere havde savnet.
De bedste høreapparater
Som mennesker har vi et ønske om at få det bedste, specielt når det kommer til ting der har indflydelse på den glæde vi oplever hver evig eneste dag. Det er derfor golfspilleren vil have de bedste køller, vandreren de bedste vandrestøvler osv. Det kan være oplagt at tro at det dyreste er det bedste, også når det kommer til høreapparater, men sådan hænger det ikke sammen. De dyreste høreapparater byder ofte på mere teknologi og flere løsninger, men de kan også blive komplekse netop fordi de har så mange funktioner. Så for nogle vil de dyreste høreapparater også være de bedste, men for andre vil et billigere høreapparat være en bedre løsning.
Så prisen er ikke den eneste faktor på om et sæt høreapparater er gode eller ej. De bedste høreapparater er dem der bliver brugt hver dag, og som ikke ender med at ligge i skuffen og aldrig blive brugt. Derfor tager vores hørespecialister også en snak med vores kunder om hvilke behov de har, og holder det op mod deres høretab.
Vi har valgt at forhandle høreapparater fra danske Oticon, som er blandt de absolut førende producenter når det kommer til høreapparater. Oticon har en lang historie, og har været en af de producenter der har været med til at skubbe til den teknologiske udvikling af høreapparater, og som også bliver ved med det.
Sådan finder du det bedste høreapparat
Høretab, livsstil og økonomi er nogle af de vigtigste parametre når du skal finde det bedste høreapparat. Måden vores hverdag tager sig ud, er utrolig vigtig når vi snakker de bedste høreapparater. For sidder du ofte og ser fjernsyn, eller taler meget i telefon, er det f.eks. vigtigt at der er bluetooth forbindelse, så du kan få lyden fra fjernsyn og telefon direkte ind i dit høreapparat. Går du ofte ture i naturen, kan det være vigtigt at finde et høreapparat der er godt til at håndtere vindstøj, og går du ofte på café eller er i situationer hvor du er i et støjende miljø hvor du skal føre en samtale, så skal du have et høreapparat der er godt til at håndtere det.
Vi ved selvfølgelig også godt, at vi som mennesker har alle de elementer i vores liv. Det er de færreste af os der ikke går på café, der ikke engang imellem går ture udenfor, og som ikke sidder og ser fjernsyn eller hører musik. Det er bare vigtigt at vægte hvilke egenskaber der er de vigtigste for dig i dit liv.
Prisen på et par høreapparater spiller selvfølgelig også ind, og heldigvis er det sådan i Danmark at det offentlige yder et tilskud hvert 4. år til høreapparater. For nogle er det hvad de har råd til, og for andre er der mulighed for selv at betale lidt ekstra. Vi ved dog også at økonomi er en af de største stressfaktorer i dagens Danmark, og derfor bliver det kun en god oplevelse hvis man som kunde føler at man har fået noget man har råd til. Hvis man føler at man har brugt for mange penge, og dermed får dårlig samvittighed over det, eller måske endda bliver stresset over det, så er det ikke det rigtige høreapparat. Heldigvis er det sådan at det offentlige tilskud, ikke kun kan bruges i det offentlige, men også i det private. Så du kan faktisk tage dit offentlige tilskud til høreapparater og bruge hos os i Audika når du skal købe dine høreapparater. Og som nævnt tidligere, så kan du faktisk få høreapparater hos os til 0 kroner i egenbetaling - det samme som at sige at du kan få gratis høreapparater.
Og så er der selvfølgelig selve høretabet der også spiller en stor rolle i hvilke høreapparater der er de optimale til dig.