Når du har nedsat hørelse, bliver du hurtigt afhængig af dine høreapparater. Hvis du vedligeholder dem ordentligt, minimerer du risikoen for, at de går i stykker. Ophobning af ørevoks er den hyppigste årsag til, at i-øret høreapparater skal repareres.
Produktionen af ørevoks er vigtig for dine ørers sundhed. For at undgå, at dine i-øret høreapparater tager skade af det, anbefaler vi, at du bruger et par minutter på at rense dine høreapparater med en blød, tør klud hver dag. Tjek også om voksfiltret trænger til at blive skiftet, og skift det om nødvenligt. Du er også velkommen til at komme ned i dit lokale Audika Hørecenter og få hjælp til det.
Når du rengør et i-øret høreapparat, skal du følge disse trin:
1. Fokuser din rengøring på åbningerne i enheden, herunder mikrofonportene, ved hjælp af en blød tandbørste eller en børste, du har fået af din hørespecialist til at fjerne ørevoks. Hold enheden, så åbningen, du rengør, vender nedad, så eventuelle løse partikler falder ud af høreapparatet i stedet for at blive siddende indeni.
2. Brug en blød tandbørste eller en anden lille børste til at rengøre åbningerne i enheden (herunder mikrofonportene). Dette vil fjerne eventuel ophobning af voks. Mens du rengøre høreapparatet, skal du holde åbninger på enheden nedad, så løse partikler falder ud af høreapparatet.
3. Brug derefter en voksrenser eller krog til at fjerne alt, der ikke kom ud med børsten, fra hullerne.
4. Afslut med at tørre hele enheden af med en ren, tør klud eller serviet. Dette vil fjerne snavs fra høreapparatets overflade.
Se instruktionsvideoer om, hvordan du rengør dine i-øret høreapparater.