En generel huskeregel er, at jo længere man er udsat for støj, jo større er risikoen for, at hørelsen tager skade.
Det vil måske overraske dig, at selv støj, som umiddelbart ikke virker for høj eller giver dig ubehag, kan gøre skade på hørelsen. Det kan den, hvis du er eksponeret for den over en længere periode. At blive eksponeret for støj på denne måde er dog ikke nær så farligt for din hørelse som ekstrem støj, der kan gøre skade meget hurtigere.
Lyde målt i decibel (dB)
Skalaen indenfor decibel er tilpasset mennesker. Det vil sige, at 0 dB er den laveste lyd, som mennesker kan høre. En samtale mellem venner vil være omkring 60 dB. Når skalaen når op på niveauet omkring 90 dB, kan det sammenlignes med lyden, som en græsslåmaskine laver. Dette lydniveau er relativt højt og kan give skade over tid. Mange eksperter er enige om, at hvis man gentagende gange bliver udsat for støj over 85 dB øges risikoen for høreskader. Mange sikkerhedsforskrifter på arbejdspladser kræver derfor, at medarbejdere bærer hovedtelefoner, hvis de arbejder i et miljø, der overstiger 85 dB.
Hvis man befinder sig i et miljø, der overstiger 140 dB, som kan sammenlignes med en flymotor, eller 180 dB, som kan sammenlignes med en raketaffyring, kan høreskader opstå meget hurtigt.
Faresignaler
Desværre er det sjældent indlysende, når der opstår skade på vores hørelse. Vi har tendens til først at lægge mærke til det efterfølgende.
Vi kan forsøge at være opmærksom på lydniveauet i vores omgivelser. Hvis man bliver nødt til at råbe for at blive hørt, fordi der er meget baggrundsstøj, befinder man sig i omgivelser, hvor langvarig eksponering kan skade hørelsen.
Hvis du har ringen for ørerne eller oplever nogen form for smerte, er det et klart tegn på, at støjen omkring dig har været eller er for høj. Det kan ofte opleves efter en begivenhed eller en koncert med meget høj musik. Det kan også være, at du oplever, at det er svært at høre i flere timer efter, at du har været i et støjende miljø. I begge tilfælde har din hørelse højst sandsynligt været i fare for at tage skade.
Hvis du er i tvivl om, hvordan lydniveauet til en kommende begivenhed vil være – medbring beskyttelse til dine ører i form af ørepropper eller høreværn og forsøg at hvile dine ører så ofte som muligt i stille omgivelser. På den måde undgår du at bringe din hørelse i fare for at tage skade.
Skjulte fare for hørelsen
Høretelefoner
Mange bruger regelmæssigt høretelefoner. Det kan være på vej til arbejde eller skole, på en løbetur, eller når man slapper af på sofaen. De er små og smarte, men det er ikke altid tydeligt, om lydniveauet er på grænsen til at gøre skade. Høretelefonerne kan skues op på 100 dB, og nogle kan endnu mere. Når lydniveauet bliver så højt, kan hørelsen tage skade allerede efter 15 minutter. Hvis dine høretelefoner bruger farver for at indikere lydniveauet – brug dette som et pejlemærke for, hvornår lydniveauet er for højt.
Bylivet
Ifølge en undersøgelse af det medicinske tidsskrift The Lancet, øges risikoen for høreskader med 64 procent, hvis du lever i en storby.
Find mere information omkring årsager til høretab her.